Salgs- og leveringsbetingelser for b conzept ApS – CVR nr. 27200494

  1. Anvendelse
1.1 Almindelige salgs- og leveringsbetingelser (”Betingelserne”) gælder for alle aftaler om b conzept’s, CVR-nummer 27200494, (”BC”) salg og levering af produkter og tilknyttede ydelser til erhvervskunder. BC sælger ikke til private – kun til erhvervskunder.
 
  1. Aftalegrundlag
2.1 Betingelserne udgør sammen med BC’s tilbud og ordrebekræftelser det samlede aftalegrundlag om BC’s salg og levering af produkter og tilknyttede ydelser til kunden (”Aftalegrundlaget”). Kundens indkøbsbetingelser trykt på ordrer eller på anden måde meddelt til BC udgør ikke en del af Aftalegrundlaget.
2.2 Ændringer af og tillæg til Aftalegrundlaget er kun gældende, hvis parterne har aftalt dem skriftligt.
  1. Produkter og ydelser
3.1 Produkter, som BC sælger og leverer til kunden, er nye og overholder dansk lovgivning ved leveringen.
3.2 Tilknyttede ydelser, som BC sælger og leverer til kunden, i forbindelse med salg og levering af produkter, overholder dansk lovgivning ved leveringen.
3.3 Korrektur fremsendt til kunden skal godkendes skriftligt. Telefonisk godkendelse er ikke gældende. Når en korrektur er godkendt, kan den ikke ændres, da produktion af film, klichér m.v. herefter igangsættes. Ønskes en korrektur ændret efter godkendelse, vil dette indebære yderligere startomkostninger, da der skal laves ny kliché, form, værktøj m.v. Fysisk korrektur/fysisk prøve: Ved ordrer på eller over 500 dele anbefales en fysisk prøve til korrektur godkendelse. Omkostningen til den fysiske prøve afholdes af kunden. Fravalg af en evt. fysik prøve til korrektur godkendelse er på kundens eget ansvar.
3.4 Ved køb af USB-stiks vil der tilkomme en Copydan afgift (5,93 kr./stk. i 2021). Der kan søges fritagelse for afgiften hos Copydan såfremt USB-stiksene er til internt brug. Kunden skal selv angive på ordren, om købet af USB-stiks er til internt brug eller ej. BC fraskriver sig ethvert erstatningsansvar, som måtte komme som følge kundens afgivelse af urigtige oplysninger herom.
 
  1. Pris og betaling
4.1 Prisen for produkter og tilknyttede ydelser angives i DKK/EUR, og alle priser er eksklusive moms. Priserne er angivet med forbehold for ændringer i toldsatser, andre afgifter og valutakursudsving, samt unormale store udsving i fragtrater på special ordrer fremstillet i Fjernøsten, og må forhøjes, indtil levering sker. BC vil oplyse kunden om alle prisændringer.
4.2 Alle priser er pr. stk./pk./ sæt/enhed, medmindre andet er angivet.
4.3 På BC’s webshops tages der forbehold for trykfejl, udgåede og udsolgte varer, prisstigninger, afvigelser fra det skrevne samt de viste billeder i forhold til varen. 
4.4 Kunden skal betale alle fakturaer for produkter eller tilknyttede ydelser senest 8 dage fra fakturadato, medmindre parterne har aftalt andet skriftligt. Nye kunder skal forudbetale, medmindre andet er aftalt.
4.5 Alle fakturaer pålægges et håndteringsgebyr på 85,- kr., dog ikke ordrer, der betales online med betalingskort.
4.6 Ved betaling med betalingskort bliver beløbet først trukket den dag ordren bliver afsendt. Dog vil ordrer bestilt på Julegaveeksperten.dk blive trukket ca. 8 dage før afsendelse pga. tidlig pakning hos eksternt pakkeri. Ved ændringer i ordren er det muligt at hæve mindre end det oprindelige ordrebeløb, men det er ikke muligt at hæve mere end det oprindelige ordrebeløb.
 
  1. Forsinket betaling
5.1 Hvis kunden undlader at betale en faktura for produkter eller tilknyttede ydelser rettidigt af årsager, som BC er uden ansvar for, har BC ret til rente af det forfaldne beløb på 1,5 % pr. måned fra forfaldstid og til betaling sker.
5.2 BC må udskyde eller annullere enhver levering af ordrer, uden at pådrage sig noget ansvar herfor, hvis kunden har ubetalte forfaldne fakturaer, der vedrører tidligere ordrer.
 
  1. Tilbud, ordrer og ordrebekræftelser
6.1​​ ​​​​​BC’s tilbud er gældende i 10 dage, fra den dato tilbuddet er dateret, medmindre andet fremgår af tilbuddet. Accept af tilbud, der er BC i hænde efter acceptfristens udløb, er ikke bindende for BC, medmindre BC meddeler kunden andet.
6.2 BC tilstræber at sende bekræftelse eller afslag af en ordre på produkter eller tilknyttede ydelser til kunden skriftligt senest 3 arbejdsdage efter modtagelse af ordren. Bekræftelser og afslag af ordrer skal være skriftlige for at være bindende for BC. Orden bekræftes med forbehold for adgang til varer mv.
6.3 BC er berettiget til at annullere en allerede bekræftet ordre, hvis kunden ikke kan opnå en tilfredsstillende kreditvurdering og ikke ønsker at forudbetale ordren, eller hvis kunden ikke ønsker – på BC’s anmodning – at stille en fuldt dækkende bankgaranti.
6.4 Kunden kan ikke ændre en bekræftet ordre på produkter eller tilknyttede ydelser uden BC’s skriftlige accept.
6.5 Hvis BC’s bekræftelse af en ordre på produkter eller tilknyttede ydelser ikke stemmer overens med kundens ordre eller Aftalegrundlaget, og kunden ikke ønsker at acceptere de uoverensstemmende vilkår, skal kunden meddele det til BC skriftligt senest 3 arbejdsdage efter modtagelse af ordrebekræftelsen. I modsat fald er kunden bundet af ordrebekræftelsen.
6.6 Kundens annullering af en bekræftet ordre skal ske senest 5 arbejdsdage efter modtagelse af ordrebekræftelsen og skal bekræftes skriftligt af BC for at være gældende. BC’s accept af annulleringen kan være betinget af kundens betaling af X% af ordre-værdien inden 8 dage fra annulleringen til dækning af rimelige afholdte omkostninger ifm. håndtering af ordren.
 
  1. Levering
7.1 BC leverer alle solgte produkter ab lager fra en af virksomhedens, eksternt pakkeris eller under -leverandørs adresser, medmindre andet er anført i ordrebekræftelsen.
7.2 BC leverer alle solgte produkter og tilknyttede ydelser til den tid, der fremgår af BC’s ordrebe-kræftelse. BC har ret til at levere før den aftalte leveringstid, medmindre parterne har aftalt andet.
7.3 BC forbeholder sig ret til over- eller underlevering med op til +/- 10% ved volumenvarer i overens-stemmelse med almindelig sædvane indenfor branchen.
7.4 Kunden skal undersøge alle produkter og tilknyttede ydelser ved leveringen. Hvis kunden opdager en fejl eller mangel, som kunden ønsker at påberåbe sig, skal indsigelsen straks meddeles skriftligt til BC. Indsigelsen skal være specifik, dokumenteret og indeholde en præcis beskrivelse af indsigelsens indhold. Hvis en fejl eller mangel, som kunden opdager eller burde have opdaget, ikke straks meddeles skriftligt til Virksomheden, kan den ikke senere gøres gældende.
7.5 Der kan ikke returneres varer til BC uden forudgående skriftligt samtykke. Ved en returnering skal varen altid returneres i væsentlig samme stand og mængde, samt i en ikke-beskadiget original-emballage.
7.6 Oplever kunden at få leveret et forkert produkt, kan der rettes henvendelser herom på mail post@bconzept.dk. Fejlleverancen vil blive udbedret hurtigst muligt.
7.7 Distributionsomkostninger faktureres kunden efter opgave/vægt og indeholder omkostninger til fordeling på flere adresser, paller, pallekasser, foliering, mærkning, fragt og udarbejdelse af fragtpapirer.
 
  1. Forsinket levering
8.1 Hvis BC forventer en forsinkelse i leveringen af produkter og tilknyttede ydelser, informerer BC kunden om det hurtigst muligt og oplyser samtidig årsagen til forsinkelsen samt ny forventet leveringstid. Medmindre andet er aftalt, er BC berettiget til at udskyde leveringen med op til 14 dage i forhold til leveringsdatoen angivet i ordrebekræftelsen. BC skal dog straks skriftligt orientere kunden om udskydelsen og angive en ny leveringsdato.
8.2 Hvis BC undlader at levere produkter eller tilknyttede ydelser senest 14 dage efter den aftalte leveringstid af årsager, som kunden er uden ansvar for og som ikke skyldes en force majeure hændelse, kan kunden ophæve den eller de ordrer, der er berørt af forsinkelsen, uden varsel ved skriftlig meddelelse til BC. Kunden har ikke andre rettigheder i anledning af forsinket levering.
 
  1. Ejendomsforbehold
9.1 BC forbeholder sig ejendomsretten til de leverede produkter, indtil kunden har foretaget fuld betaling herfor.
9.2 Alle omkostninger forbundet med håndhævelsen af ejendomsforbeholdet skal bæres af kunden.
 
  1. Garanti
10.1 BC garanterer, at produkter og tilknyttede ydelser er fri for væsentlige fejl og mangler i design, materialer og udførelse i 6 måneder efter leveringen. For dele, der udskiftes under garanti, udgør garantiperioden maksimalt 6 måneder fra oprindelig levering.
10.2 BC’s garanti omfatter ikke sliddele samt fejl eller mangler, der skyldes: (i) almindelig slitage, (ii) opbevaring, installation, brug eller vedligeholdelse i strid med BC’s instruktioner eller almindelig praksis, (iii) reparation eller ændring udført af andre end BC, og (iv) andre forhold, som BC er uden ansvar for.
10.3 Hvis kunden opdager en fejl eller mangel i garantiperioden, som kunden ønsker at påberåbe sig, skal den straks meddeles skriftligt til BC. Hvis en fejl eller mangel, som kunden opdager eller burde have opdaget, ikke straks meddeles skriftligt til BC, kan den ikke senere gøres gældende. Kunden skal give BC de oplysninger om en meddelt fejl eller mangel, som BC beder om.
10.4 Inden rimelig tid efter at BC har modtaget meddelelse fra kunden om en fejl eller mangel og undersøgt kravet, meddeler BC kunden, om fejlen eller manglen er omfattet af garanti. Kunden skal efter anmodning sende defekte dele til BC. Kunden bærer omkostningerne ved og risikoen for dele under transport til BC. BC bærer omkostningerne ved og risikoen for dele under transport til kunden, hvis fejlen eller manglen er omfattet af garanti.
10.5 Inden rimelig tid efter at BC har afgivet meddelelse til kunden efter pkt. 9.4 om, at en fejl eller mangel er omfattet af garanti, afhjælper BC fejlen eller manglen ved at: (i) udskifte eller reparere defekte dele, eller (ii) sende dele til kunden med henblik på kundens egen udskiftning eller reparation.
10.6 Hvis BC undlader at afhjælpe en fejl eller mangel omfattet af garanti inden rimelig tid efter, at BC har givet meddelelse til kunden efter pkt. 9.4, af årsager, som kunden er uden ansvar for, og fejlen eller manglen ikke er afhjulpet inden en rimelig frist på mindst 14 dage, kan kunden ophæve den eller de ordrer, der er berørt af fejlen eller manglen, uden varsel ved skriftlig meddelelse til BC. Kunden har ikke andre rettigheder i anledning af fejl eller mangler ved produkter eller tilknyttede ydelser end dem, der udtrykkeligt fremgår af pkt. 9.
 
  1. Ansvar
11.1 Hver part er ansvarlig for egne handlinger og undladelser efter gældende ret med de begræns-ninger, der følger af Aftalegrundlaget.
11.2 Virksomheden er ansvarlig for produktansvar med hensyn til leverede produkter, i det omfang et sådant ansvar følger af ufravigelig lovgivning. Kunden skal skadesløsholde BC, i det omfang BC måtte ifalde produktansvar herudover.
11.3 Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget kan BC’s maksimale ansvar over for kunden ikke overstige beløbet betalt af kunden for den forsinkede eller mangelfulde del af orden. Ansvarsbegrænsningen gælder ikke, hvis BC har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
11.4 Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget er BC ikke ansvarlig over for kunden for indirekte tab, herunder tab af produktion, salg, fortjeneste, tid eller goodwill, medmindre det er forårsaget forsætligt eller groft uagtsomt.
11.5 BC skal ikke være ansvarlige, hvis følgende ikke-udtømmende force majeure hændelser indtræder og forhindrer eller forsinker aftalens opfyldelse: krig og mobilisering; oprør og civil ulydighed; terrorisme; naturkatastrofer; pandemier; strejker og lockout; varemangel; fejl, mangler eller forsinkelse i leverancer fra underleverandører eller hvis underleverandører på anden måde er påvirket af force majeure hændelser; brand; mangel på transportmidler; valutarestriktioner; import- og eksportrestriktioner; død, sygdom eller fravær hos nøglemedarbejdere; computervirus; eller andre omstændigheder, som er uden for BC’s kontrol, og som BC ikke burde have forudset ved aftalens indgåelse.
11.6 I sådanne tilfælde skal BC være berettiget til at udskyde sin opfyldelse af forpligtelsen, indtil forhindringen er ophørt, eller alternativt til at annullere aftalen, helt eller delvist, uden at påtage sig noget ansvar herfor, hvis forhindringen medfører, at opfyldelsen udskydes i mere end 6 måneder.
 
  1. Immaterielle rettigheder
12.1 Den fulde ejendomsret til alle immaterielle rettigheder vedrørende produkter og tilknyttede ydelser, herunder patenter, design, varemærker og ophavsrettigheder, tilhører BC.
12.2 Hvis leverede produkter eller reservedele krænker tredjeparts immaterielle rettigheder, skal BC for egen regning: (i) sikre kunden ret til at fortsætte med at bruge de krænkende produkter, (ii) ændre de krænkende produkter, så de ikke længere krænker, (iii) erstatte de krænkende produkter med nogle, der ikke krænker, eller (iv) tilbagekøbe de krænkende produkter til den oprindelige nettokøbspris med fradrag af 25 % pr. år siden leveringen. Kunden har ikke andre rettigheder i anledning af produkters, reservedeles eller tilknyttede ydelsers krænkelse af tredjeparts immaterielle rettigheder.
 
  1. Fortrolighed
13.1 Kunden må ikke viderebringe eller bruge eller sætte andre i stand til at bruge BC’s erhvervs-hemmeligheder eller andre oplysninger uanset art, som ikke er offentligt tilgængelige.
13.2 Kunden må ikke på utilbørlig måde skaffe sig eller forsøge at skaffe sig kendskab til eller rådighed over BC’s fortrolige oplysninger som beskrevet i pkt. 12.1. Kunden skal omgås og opbevare oplysningerne forsvarligt for at undgå, at de utilsigtet kommer til andres kundskab.
13.3 Kundens forpligtelser efter pkt. 12.1-12.2 gælder under parternes samhandel og uden tidsbegrænsning efter samhandlens ophør uanset årsagen til ophøret.
 
  1. Gældende ret og værneting
14.1 Parternes samhandel er i alle henseender underlagt dansk ret.
14.2 Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med parternes samhandel, skal afgøres ved en dansk domstol.
14.3 Konventionen om aftaler om internationale køb (CISG) skal ikke finde anvendelse.
 
  1. Behandling af personhenførbare oplysninger
ForsideKurvBestilNyhederTilbudVilkårProfilE-mail
Shop videre Til kurven

Vil du have firmalogo på dit tøj?

1.

Vælg dine produkter først

2.

Kom dem i kurven

3.

Bestil logo til sidst